Ratepension
Ratepension er en anden opsparingsmulighed, der kan være supplement til kapitalpension, eller din foretrukne pensionsordning.
Om du skal spare op på kapitalpension, ratepension eller en kombination af begge afhænger af dine ønsker til pensionstilværelsen, dine indtægtsforhold i såvel indbetalings- som udbetalingsperioden og samspillet med offentlige pensioner.
Kort om ratepension
- Den skal være oprettet senest 15 år efter opnåelse af efterlønsalderen
- Du eller din ægtefælle skal have en personlig indkomst
- Der er fradrag for årets indskud, dog maks. samlet fradrag på kr. 100.000 på ratepension og ophørende livrente (samlet indbetaling hvis du har flere ordninger)
- Der er særlige bestemmelser for selvstændige erhvervsdrivende
- Fuld skattefradrag for indbetalinger
- Indbetalingen kan fratrækkes i grundlaget for beregning af bundskat og topskat
- Ratepensionen kan tidligst starte udbetaling, når du når efterlønsalderen, og skal være færdigudbetalt senest i kalenderåret 25 år efter, at du når efterlønsalderen
- Ratepensionen skal udbetales over mindst 10 år og højst 25 år. Udbetalingen beskattes som personlig indkomst
- Du kan selv bestemme, om du vil have opsparingen placeret på kontantkonto eller i værdipapirer.
Er du selvstændig erhvervsdrivende?
Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, gælder der særlige regler på området. Læs mere her.
For yderligere rådgivning om ratepension, kontakt din rådgiver i Fjordbank Mors af 2011.
