Overgangsregler

Med skattereformen indføres et loft på 100.000 kr. på ratepensioner og ophørende livrenter. Loftet gælder fra 2010, og får betydning for de aftaler, der allerede er indgået.

 

Der indføres derfor overgangsregler. Èn slags overgangsregler for ordninger oprettet før 22.04.2009, og en anden slags overgangsregler for ordninger oprettet efter 22.04.2009.

 

Ordninger oprettet før 22.04.2009

 

Èngangsindskud

Hvis der er foretaget èngangsindskud på f.eks 3.000.000 kr., hvor fradraget fordeles over 10 år med 300.000 kr. om året, beholder man fradraget som hidtil, indtil man har fradraget hele beløbet.

 

Løbende indbetalinger i min. 10 år

Hvis der er indgået aftale om indbetalinger, som overstiger det indførte loft på 100.000 kr., er der følgende muligheder.

 
  • Indbetalingen kan nedsættes til under loftet – eller stoppes.

  • Det beløb, der overstiger 100.000 kr., kan overføres til livsvarig livrente.

  • Indbetalingen kan fortsætte uændret, men uden fradrag for det beløb, der overstiger 100.000 kr. Udbetalingen for den del, der vedrører indbetalingen over 100.000 kr., vil så være skattefri.

     

 

Ordninger oprettet efter 22.04.2009

 

Èngangsindskud

Hvis du har foretaget èngangsindskud på f.eks. 3.000.000 kr., hvor fradraget fordeles over 10 år med 300.000 kr. om året, skal det beløb, der ikke er fradraget i 2009, overføres til livsvarig livrente. Over- førslen skal ske inden 30.12.2009 – ellers bortfalder fradraget.

 

Løbende indbetalinger i min. 10 år

  • Indbetalingen kan ikke nedsættes uden skattemæssige konsekvenser.

  • Den del, der i 2010 overstiger 100.000 kr., skal overføres til livsvarig livrente – hvis overførsel ikke sker, bortfalder fradraget.